Sådan. Ingen arbejdsløshed. Een der fejer og to der kontrollerer. Nu skal vi ind at se nærmere på kejserpaladset. Lis har dog andet for - hun skal lige have et ekstra billede af Folkets Hus. Se, når man nu skal male sådan en stor mur, så pjasker man bare løs fra oven af. Resultatet er så, at malingen løber i stride strømme ned på den smukke gamle stensokkel. Det derved opståede problem løses så senere (når malingen er tør). Man skraber og sliber til den store guldmedalje. Desværre er den opståede skade permanent. Det viser sådan set Kinas problem i en nøddeskal. Der er i dag ikke oparbejdet en stab af dygtige håndværkere, der er specialister i at restaurere. I stedet bygger man bare noget nyt. Kejseren befalede at intet hus i Peking måtte være så højt som kejserpaladset. Intet hus måtte heller være så farvestrålende som kejserpaladset. Resultatet var, at man for en sikkerheds skyld kun byggede i een etage, samt malede i grå eller svagt blålige farver. I mange århundreder var Peking derfor en utrolig flad og trist by at skue, og det var først i 1900-tallet der blev ændret på dette. Det gamle flade og meget historiske Peking er nu ved at forsvinde med hastige skridt.   Ur-museet i 'Den Forbudte By' rummer en utrolig samling af eksotiske ure, der er skænket til kinesiske kejsere af europæiske statsoverhoveder.