Og så fik vi pigerne til at fotografere os. Her er ansigtsfarven dog noget anderledes. Billedet lyver ikke - vi følte os som kogte Krebs. Det var en velsignelse med den dejlige skygge. Det var kun få, der havde lyst til at fortsætte det sidste stykke op på oversiden af hullet. Lis sidder helt til højre i billedet, lige ved siden af Rachel. Den lille pige vifter vildt med et postkort, for at holde dampen nede hos Lis. For en gangs skyld var Lis meget rundhåndet med drikkepengene. Vi kunne såmænd have adopteret dem lige på stedet.