" [hang1] <bgsound src="Wav/BikeBell.wav"> <!-- Microsoft --> <bgsound src="Midi/westlake.mid" loop="-1">

Retur til 'China Express'

Nu er vi ankommet til 'Vestsøen' i Hangzhou, det mest romantiske sted i Kina. 'I himlen findes Paradis, men på Jorden er der Suzhou
og Hangzhou'. Sådan udtrykkes det i et digt fra år 1300, i Yuan-dynastiets periode. Folk, der har råd, strømmer hertil i hobetal for at blive gift. Og naturligvis findes der derfor særligt mange butikker, med speciale i flotte hvide brudekjoler.

Det var også her kejserne oppe fra Peking i det høje nord, tog til - ikke for at blive gift, men for at slappe af. Senere var denne naturlige og smukke 'Vestsøen', inspirationskilde for bygningen af de kunstige søer og anlæg omkring Sommerpaladset i Peking. Tre millioner kinesere gjorde noget ved det, så kejseren blev tilfreds.

# VELKOMMEN TIL HANGZHOU #



Hotellet i Hangzhou var meget velplaceret. Der var kun 5 minutters gang til den berømte 'West Lake'. Der var en særlig kinesisk stemning ved søen. Unge par i hundredevis var ude at spadsere i solskinnet langs søens bredder. Hvide, buede broer forbandt små øer med hinanden, og træerne spejlede sig dovent i det blanke vand. Der lå en let dis over det hele.


Er det virkelig lykkedes at skabe et paradis her på Jorden? Stemningen er utrolig dejlig og folk virker glade.


...


Både udlejes i stort tal, og danner derved pittoreske motiver
for den ivrige fotograf.


Retur til China Express     Retur til China Express     Frem